Om opdrættet
Ferretmania ilderopdræt startede i 2008 efter lang tids overvejelse og fordi jeg gerne ville bidrage til at ilderens sundhed og levealder bliver bedre.Navnet opstod egentlig lidt af sig selv ,ud fra den følelse og opstemthed man godt kan få, når man snakker om sine basser til andre og fortæller om sine oplevelser med dem.
Målet med opdrættet er at fremavle sunde ildere med høj levealder og et super temperament.Jeg opdrætter kun korthårede ildere i farven standard/vildtfarvet ,men håber med tiden at jeg kan lave en pastel linie.Der kan dog forekomme albino ,da der i min nuværende linie er albino på begge sider.Jeg bruger ikke hverken linieavl eller indavl.
Mine ildere har et værelse i kælderen på ca 16 kvm hvor der er forholdsvis koldt,uden for parringssæsonen er deres bure kun til pynt og til at sove i og ellers er de fritgående ,som regel i hele resten af huset ,undtagen om natten og når jeg ikke er hjemme.De har adgang stort set alle steder i huset på nær 2 rum i kælderen samt 1.sal ,der er forbeholdt kattene og hunden når de ikke gider de drillesyge tæppehajer mere.
I parringssæsonen er de delt op i hold og bliver lukket ud på skift under samme betingelser som tidligere nævnt.
I 2011 regner jeg med at jeg skal have lavet en udendørsvoliere i forbindelse med at jeg får lavet terrasse..
Sorry, the comment form is closed at this time.